Vulkaner og livet

Dybt nede i dalen står den mægtige vulkan rank og stille. Små, grønne mosser sover trygt ved dens varme, klippefyldte fod.

Gyldent sollys rører ved den søvnige bjergtop. Under overfladen hviler små frø i den næringsrige, mørke jord og venter på deres tur til at vokse.

Det enorme bjerg står som en tavs vogter og holder dalen sikker og varm gennem den stille nat.

En morgen rumler den enorme vulkan svagt og sender en sky af sølvfarvet damp op mod himlen. Jorden begynder at ryste!

Små sten ruller ned ad de skælvende skråninger, mens bjerget ånder varm luft ud og vækker den søvnige dal nedenfor.

En lun brise stryger hen over den skælvende dal, mens jorden tumler og ryster og vækker de søvnige frø dybt under overfladen.

Varmt, blødt aske lægger sig som et fint tæppe over de mørke skråninger og bringer rige næringsstoffer med sig fra Jordens indre.

Under den støvede, grå aske mærker de små, modige frø bjergets lune varme og begynder at strække rødderne.

Kraftige vinde blæser, men de små spirer holder fast i den ujævne skråning, mens vulkanens glødende krater lyser som et varmt natlys.

Varme fra det glødende bjerg giver næring til de unge, grønne skud. De strækker stænglerne i vejret, klar til at hilse på morgensolen.

Solstråler bryder igennem dampen, og farverige vilde blomster springer ud i fuldt flor overalt på bjergets skråninger.

Vulkanen smiler med sin varme, orange glød, stolt over at være et livligt hjem, hvor liv og ild lever lykkeligt side om side.