En kats knurhår

Killingen Barnaby elskede at udforske den solrige have. Han kendte hver lys sti og hvert varmt sted at lege.

Men da solen begyndte at gå ned, strakte lange skygger sig hen over græsset. Den velkendte have forvandlede sig til en mørk, mystisk labyrint.

Pludselig smuttede Barnabys yndlingslegetøjsmus gennem en smal sprække i træhegnet. Den peb svagt fra den bælgmørke side.

Barnaby sneg sig hen til den mørke, smalle åbning i hegnet. Han kiggede ind, usikker på, om hans lille krop kunne komme igennem.

Barnaby lænede sig tæt ind og lukkede øjnene. Han lod sine lange, fine knurhår brede sig ud, så de rørte ved de ru trækanter.

Den lette kriblen i knurhårene afslørede en hemmelighed for ham. Han kunne mærke præcis, hvor bred åbningen var, selv i det dybe mørke.

Barnaby tog et modigt skridt ind i den mørke åbning. Hans knurhår bøjede sig let og signalerede, at hans skuldre sagtens ville kunne være der.

Vejledt af den lette berøring fra sine knurhår snoede Barnaby sig længere ind i den mørke gang og følte sig tryg ved hvert skridt.

Dybt inde i den mørke tunnel fik Barnaby øje på et lille glimt. Hans forsvundne legetøjsmus ventede på ham lige længere fremme.

Med et blødt spring snuppede Barnaby glad sit yndlingslegetøj. Han holdt godt fast i det, klar til at vende tilbage.

Barnaby vrikkede baglæns ud af den smalle sprække og tilbage i den kølige natluft, mens han holdt godt fast i sin legetøjsmus.

Barnaby kiggede ud på den mørke have og spandt. Hans magiske knurhår ville altid vise ham vej gennem natten.