Ulvene i Yellowstone

I halvfjerds år var dalen stille og tør. Sultne hjorte spiste alle de unge træer, og den mudrede flod mistede langsomt sin vej.

Så genlød et sagte hyl i bjergene. En ulveflok trådte ind i dalen, klar til at finde deres urgamle hjem.

Da hjortene fik øje på ulvene, skyndte de sig op mod de sikre, højtliggende bakker. Flodbredderne fik endelig ro.

Uden de sultne hjorte begyndte små, grønne pileskud at titte frem af jorden. De voksede sig høje og stærke langs vandet.

Fugle byggede hyggelige reder i de nye pilegrene, og flittige bævere kom til for at bygge dæmninger i det kølige vand.

Efterhånden som bæverdæmningerne voksede, faldt vandets hastighed, og der dannedes dybe, klare bassiner. Floden var ved at finde sit rette løb.

Snart skyllede kraftig forårsregn ned fra bjergene og fyldte floden med vildt, strømmende vand.

De nye piletræers dybe rødder holdt godt fast i jorden og beskyttede flodbredderne mod det strømmende vand.

Da bredderne blev holdt fast, begyndte floden at bugte sig og skære en helt ny, snoet vej gennem den grønne dal.

Kølige, klare vandhuller vrimlede med sprællende fisk. Frøer sang fra de græsklædte bredder og hyldede flodens nye liv.

Hele dalen blomstrede af liv, grønnere og vildere, end den havde været i halvfjerds år. Alt var igen forbundet.

Højt oppe på bjergryggen skuede ulvene ned på den bugtende flod. Deres tilbagevenden havde hjulpet hele den smukke dal med at hele.