Harriet Tubman: Den underjordiske jernbanes konduktør

Harriet Tubman: Den underjordiske jernbanes konduktør

Den unge Harriet Tubman følger Nordstjernen for første gang og lærer at stole på himlen som sin vejviser til friheden

Opbygger mod og tillid til en vejleder

5 min læsning · 3-5

Lyt til historien

Historien

I det stille mørke betragtede den unge Harriet den tavse skov. Hun holdt fast om sit sjal, mens hun drømte om en vej til frihed.

Pludselig skiltes de mørke skyer. En strålende hvidgylden stjerne lyste ned og oplyste nattehimlen som et venligt fyrtårn.

Harriet så op og smilede, mens hun mærkede dens varme lys skylle ind over sig. Hun vidste, at denne smukke stjerne ville være hendes vejviser.

Da man trådte ind i den mørke skov, virkede stien foran mystisk og dyb. Højt oppe tittede den venlige stjerne frem mellem grenene.

Grenene blev tætte og tunge og skjulte hendes lysende vejviser. Harriet standsede op og lyttede intenst til skovens sagte hvisken.

En mild brise fik grenene til at bevæge sig, og bladene skiltes ad. Nordstjernen strålede gennem åbningen og sendte et varmt blink af lys.

Pludselig rullede en tæt, hvid tåge ind mellem træerne og opslugte stien i kolde, lydløse skygger.

Harriet stod stille i tågen og lukkede øjnene. Hun huskede sin stjernes rolige, varme lys og følte sig modig igen.

Da hun åbnede øjnene, fejede en mild brise den kolde tåge væk og afslørede stjernens klare lys endnu en gang.

Med et glædesfyldt hjerte fulgte Harriet den lysende sti ud af den mørke skov. Træerne veg til side og afslørede en bred, åben eng.

På den stille eng så Harriet op på sin trofaste vejviser. Hun var i sikkerhed nu, og hendes hjerte var fyldt med glæde og mod.

Harriet vidste, at hun altid ville stole på himlen, klar til en dag at føre andre ad den samme lyse vej mod friheden.

Mennesker der ændrede verdenMere fra denne serie

Mennesker der ændrede verden

Harriet Tubman: Den underjordiske jernbanes konduktør