Dinosaurer

For længe siden var Jorden varm og grøn. Barnaby Brontosaurus og hans mægtige venner herskede over denne enorme verden.

Barnaby strakte sin lange hals for at gumle på søde blade fra trækronerne, mens Tyrannosaurus Rex trampede legesygt rundt i bregnerne.

En aften strøg en klar, smuk stjerne hen over den violette himmel og oplyste den forhistoriske skov, mens mørket faldt på.

Luften begyndte at køles af, og en let brise fik de kæmpestore bregner til at rasle. Barnaby og hans venner kiggede op; de fornemmede, at en stor forandring var på vej.

De grønne skove begyndte at svinde ind, og de store dinosaurer påbegyndte en lang vandring over de afkølende sletter for at finde varme dale.

Barnaby og hans mægtige ven gik side om side og efterlod sig dybe fodspor i den bløde, mudrede jord, mens de bevægede sig af sted.

Undervejs delte de de sidste søde bregner og holdt hinanden varme og trygge under den mørknende himmel.

Med tunge øjenlåg krøb Barnaby og hans ven sammen i en hyggelig, beskyttet dal, mens de første stjerner blinkede frem.

En mild vind sang en blid vuggevise over den stille dal og svøbte den sovende verden ind i et tæppe af glødende stjernestøv.

Mange år gik, og bløde lag af jord og vintersne dækkede langsomt den stille dal og bevarede dens hemmeligheder.

Nu, dybt under de græsklædte bakker, er deres kæmpeknogler blevet til sten, mens de venter på at fortælle deres vidunderlige historie.

I dag finder vi deres enorme knogler og fodspor, der minder os om de vidunderlige, mægtige venner, som engang herskede over vores smukke verden.